Skorstensfejeren kan i nogle tilfælde vurdere, at det er nødvendigt at rense skorstenen oftere. Det gælder f.eks. hvis skorstenen bliver brugt meget eller af en eller anden grund bliver særligt beskidt. I så fald vil skorstensfejeren aftale med dig, at han kommer oftere. I beboelsesejendomme der har et større oliefyr, skal skorstenen renses mindst to gange om året.

Betaling 

Du betaler selv for det lovpligtige skorstensfejerarbejde. I Billund kommune, er der frit valg af skorstensfejer, og husejer og skorstensfejer afregner selv.

 

HUSK at du har pligt til at informere kommunen, hvis du opfører en ny skorsten eller ændrer ved den eksisterende.

Adgang til skorsten og brændeovn

Du har pligt til at sørge for, at skorstensfejeren har fri adgang til skorstenen og til brændeovn eller pejs, hvis du har en sådan. Skorstensfejeren skal kunne udføre det lovpligtige skorstensfejerarbejde.

Tilbage bliver nogle sodrester. Disse sodrester kan sætte sig som glanssod, hvis der er kondens på de kolde overflader i skorstenen, som soden kan binde sig til. Problemet med glanssod er normalt størst ved fyring i brændeovne, da forbrændingen i en brændeovn foregår ved en lavere temperatur end i en pejs eller et fyr.

Mange mennesker tror, at de fyrer mere økonomisk, hvis de lukker for luften til brændslet. Men det er forkert. Brændslet holder godt nok i længere tid, men den energi, der er i brændslet, bliver ikke udnyttet særligt effektivt. Samtidig bliver forbrændingen ufuldstændig, så der bliver rester af sod tilbage, der kan sætte sig som glanssod i skorstenen.

Der kan altså være flere årsager til, at der dannes glanssod i skorstenen:

• • • • • Temperaturen under forbrændingen er ikke høj nok
        • Skorstenen er for stor i forhold til brændeovnen/pejsen
        • Der tilføres for lidt luft under forbrændingen
        • Der bliver fyret med vådt brænde

Glanssod kan med tiden brænde fast i skorstenen og danne et nærmest keramisk lag, som er meget hårdt og derfor besværligt at fjerne. Sker dette, skal skorstensfejeren fræse glanssoden ud med specialværktøj.

Løbesod

Glanssod må ikke forveksles med løbesod. Løbesod bliver fx dannet, når der er for meget fugt i brændslet. Når det fugtige brændsel brændes af, dannes der vanddamp. Hvis skorstenen er kold, kan dampen ikke trænge ud af skorstenen, og fugten sætter sig i stedet som kondens på overfladen, hvor den vil blive blandet med sodrester fra forbrændingen.

Den snavsede fugt vil med tiden trænge ind i muren, da mursten kan opsuge meget fugt.

Dermed kan der dannes brune plamager på skorstenens yderside - altså på væggene inde i huset. Det er det, man kalder løbesod.

Løbesod kan være svær at slippe af med igen, da den hurtigt vil trænge igennem malingen, hvis du maler væggen. Mindre områder med løbesod kan du forsegle med et specialprodukt og male over.

Er der større misfarvninger, kan det være nødvendigt at banke puds ned, udfræse fuger og påføre et nyt lag puds og male eller tapetsere. I værste fald er det nødvendigt at fjerne murstenene og mure op igen.

Det bedste råd mod løbesod er at undgå at fyre med fugtigt brænde. Skorstensfejeren fjerner ikke løbesod fra skorstenen, da løbesod ikke øger brandfaren, men først og fremmest er et kosmetisk problem.

Andre årsager til brand i skorstenen

Skorstensbrande opstår ofte under optænding, eller når du fylder brændsel på. Her kommer der masser af luft til forbrændingen, og dermed kan der opstå meget høje temperaturer. For at undgå brandfare skal du tænde langsomt op med papir eller mindre kviste, så skorstenen bliver varmet langsomt op.